top of page

1:1Livsvejledning

IMG_5336_edited_edited.jpg
TIL DIG DER VIL LEVE EFTER DIT INDRE

Vejledningen er til dig, der ønsker at genskabe den iboende tillid, kærlighed og kraft, du allerede rummer. Gennem forløbet vil du opleve, hvordan jeg kan støtte dig i at tage ejerskab over enhver situation, du står i. Vi arbejder ud fra et essensgrundlag, som vi alle bliver født med, og som altid er til stede – men som vi til tider kan miste kontakten til.

Negative eller uhensigtsmæssige mønstre, tanker, vaner og relationer kan skygge for vores klarhed og skabe en oplevelse af, at vi er vores tanker og mønstre. Når disse lag falder bort, træder selvet frem – naturligt og af sig selv. Det er kernen i vores samarbejde gennem livsvejledning.

Jeg tilbyder et frit og trygt rum, hvor jeg støtter dig gennem samtale, spørgsmål, øvelser og spejling – alt sammen med udgangspunkt i, hvad jeg fornemmer kan bringe dig tættere hjem i dig selv


Du vil kunne opleve:

  • Øget empowerment, tillid og kærlighed.

  • En dybere relation til dig selv – og dermed til din omverden.

  • Forløsning af negative mønstre, vaner, tanker og relationer.

  • Større forståelse for følelsesregulering.

  • Evnen til at kende forskel på signaler fra krop, tanker, følelser og intuition – og vide, hvad der kræver handling, og hvad der ikke gør.

  • Bedre beslutninger, der er i harmoni med din kerne, din indre natur og dine omgivelser.

  • Øget ro og evnen til at skabe forbindelse til denne ro.

  • Redskaber til at håndtere og være med svære følelser.

 

IMG_7693.jpeg
17957723134733432.jpg
BOOK TID

Du booker tid ved at kontakte mig via mail eller tlf nr.
Når du trykker på "bestil tid" kommer du automatisk til min mail adresse.
Du kan også ringe eller skrive en sms, for at bestille en tid.

tlf nr: 40400454

 

 

Til sidst kan du også skrive en besked via formularen nederst på siden.
Også er du ALTID velkommen til at kontakte mig for spørgsmål eller tvivl om vejledningen er for dig.

 

IMG_5336_edited_edited.jpg
SÅDAN FOREGÅR DET

Under sessionen afklarer jeg kernen i din udfordring, tema eller situation, og herfra undersøger vi DIN vej, som kan bringe dig på en givende udviklingsrejse.

Du vil opleve at få konkrete redskaber til at håndtere dit liv. Det vil give dig mulighed for at tage ejerskab over enhver situation, du står i, og du vil mærke en kraft blive vækket i dig, som kan støtte dig igennem hvad som helst.

En vejledning tager ca. 60 minutter og foregår over telefon eller Skype. Du kan være hvor som helst, så længe du er et sted, der føles roligt og trygt for dig.

Nogle gange er én session nok, andre gange giver det mening med et forløb. Det vil naturligt vise sig, hvad der er behov for, for at støtte dig bedst muligt i din proces med at lade dit indre komme tydeligere frem i livet.







 

IMG_8257_edited.jpg
IMG_6444.jpeg
OM VEJLEDNINGEN

Jeg har mange års erfaring med vejledning – både på det kropslige, følelsesmæssige og åndelige plan. Som uddannet sensorisk træner har jeg kompetente lærere bag mig, som har ført mig gennem et rigt repertoire af værdifulde færdigheder, der gør mig i stand til at støtte og hjælpe andre.

Selvom hver vejledning er unik, oplever jeg ofte, at nogle gennemgående principper dukker op i mange sessioner – principper, som jeg er særlig god til at støtte dig i. Det kan være temaer som følelser, mønstre, cyklusser, grænser, tid, relationer og kropskontakt.

Der findes kun én som dig, og derfor er du også den eneste, der kan mærke, hvad du har brug for. Et centralt fokus i min vejledning er derfor at støtte dig i at mærke dig selv – hvad der er din essens/indre natur, og hvad der er uhensigtsmæssige mønstre, som du ikke behøver handle på.

Hvis du mærker, at jeg kan være med til at støtte dig på din rejse, er min vejledning noget for dig.

Du er altid velkommen til at tage kontakt, så vi kan finde ud af, om vi er et godt match

HUMAN DESIGN

Human Design er et unik system på linje med astrologi.
Jeg tilbyder Human design læsning som et led i min vejledning.
Dette system er et fantastisk værktøj til at lære sig selv at kende og sine iboende kvaliteter.
Jeg har mere eller mindre brugt Human Design gennem de sidste 6 år. Jeg oplever at kunne blive set på en måde som jeg ikke har mødt i noget andet system.
Gennem alle disse år har jeg haft så mange oplevelser med andre mennesker som også oplever at blive set og kunne bruge systemet til givende udviklings processer.
Hvis du gerne vil have en læsning i din vejleding, skal du blot nævne det inden. Ellers er det også noget jeg vil anbefale hvis jeg mærker det.
Til sidst vil jeg bare nævne, som ved et hvert andet system, at det altid er dig der har bedst adgang til at mærke hvad der er det rette for dig. Ansvaret ligger hos dig og ikke systemet.

For at lave en læsning, skal jeg bruge din fødselsdato, fødselstidspunkt og fødeby.

BESTIL VEJLEDNING

Tak! jeg kontakter dig snarest

Du booker vejleding herunder, eller ved at kontakte mig på mail el. tlf: siffrozafeld@pm.me   
40400454






 

HVAD ANDRE OPLEVER

"Siff besidder evnen til at skabe et rum for samtalen, hvor der ikke forventes noget bestemt, og hvor der er plads til alt det der fylder. For mig var det essentielt at få spejlet mine følelser, og derved give mig selv plads til alt det der fyldte mig op. At give plads til sorg og angst. At give plads til det som er svært at forstå. At føle sig set og hørt. Jeg blev guidet igennem simple øvelser som f. Eks. at trække vejret, tage 2 min i stilhed med mig selv, eller at give mig selv lov til at være ked af det.

 

Det der ramte mig mest var at blive spejlet i min frygt for at blive forladt af min hustru. Uden at føle at jeg skulle komme med noget svar retur. Uden at skulle fylde stilheden ud med konklusioner eller svar, men mere bare at være i det. Det havde jeg ikke før mødt i nogen anden terapiformer; det der for mig virkede som en ligeværdig kommunikation, støtte og guidance mod en dybere forståelse af livet. Støtte der skabte grobund for ny selvindsigt i mit følelsesliv, samt følelsen af at være mere til stede i mit eget liv."

"Jeg er meget taknemmelig for mine vejledninger med Siff.

De giver mig en dybde og klarhed både i et metaperspektiv samt helt lavpraktisk"


"Jeg er så glad for, at jeg tog mod til at kontaktede Siff, da jeg stod på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde brug for forandring. Jeg føler virkelig, at Siff kan mærke mig og sige netop de ting der skal til, for at få mig til at opdage, de svar jeg i virkeligheden har i mig selv. Tak for god vejledning, jeg vil bruge dig igen, når jeg er klar til mere selvudvikling."

"Siffs vejledning gav mig så meget. I mit vejledningsforløb fik jeg metoder til at mærke min krop og mine følelser, jeg genfandt mine styrker og ønsker, og ikke mindst den tillid jeg fandt i mig selv til at turde indgå i et kærlighedsforhold. Siffs vejledning var altid formet af professionalisme (der var styr på tingene) og af uforbeholdent nærvær og ro.
Jeg er glad og beæret over at hun var med mig på netop det tidspunkt i mit liv.
Jeg håber at mange andre også får glæde af din livsvisdom."

IMG_0535_edited.png
  • Instagram
  • Facebook
  • YouTube
bottom of page